Hønsehuset

Den gamle kone holder høns - ganske særlige matematikhøns. De bor i en lille hønsegård ved siden af hendes hus. De lægger oftest æg i en to gange fem-æggebakke. Det kalder vi en tiboks.

Førstehønen hedder fru Fem. Når hun lægger æg i tiboksen, fylder hun først en femmer-række og dernæst en femmer-række mere. Hun bestemmer i hønseg ården. (tenframe)

Der er to andre høns, som også bruger en tiboks. De hedder fru Lige og fru Ulige. De lægger æg ved siden af hinanden i æggebakken. Så kan man hurtigt se, om det er et lige tal eller et ulige tal. (numicon)

Der er en speedhøne, hun hedder fru Multi. Hun bruger en æggebakke med plads til 30 æg, nogle gange bruger hun flere lagt sammen. Hun er en tænkehøne. Hun tænker æggene inden hun lægger dem. F.eks. tænker hun 3 rækker med 5 i hver, dvs. 3 rækker og 5 kolonner, dvs. 3 gange 5. Hun sigter og så suser æggene ud i raketfart. Godt æggene har en god skal.

Vi møder også fru Silke, hun er en mønsterhøne. Hun lægger i mønstre, f.eks. spejlinger eller rytmer/mønstre. Hun bruger ofte en 30-bakke. Hun elsker at gennemskue systemer.

Vi møder ofte en lille vildhøne, hun hedder fru Pip. Hun følger ingen systemer, hun lægger sine æg her og der, præcis som det passer hende. Hende skal vi hjælpe. Vi samler hendes æg ind og tæller op, hvor mange hun har lagt.

Der er flere høns end de beskrevede. De venter alle spændt på en hane!

Del siden